ZIP BOOTS FROM SENSO

JEG HAR FÅET BØJLE – INVISALIGN

invisaligncathrineurhammer

Det her indlæg har været længe undervejs, og jeg har også tænkt tanken om det kunne være interessant for jer at læse, da indholdet er en smule atypisk det jeg ellers plejer at blogge om. Ikke destomindre vil jeg gerne give jer et indblik i en mere personlig proces jeg lige pt. bakser med i mit liv. Det betyder, at jeg vil åbne helt op omkring dette projekt og forhåbentlig vil det være noget, som I syntes er spændende at læse om.

De seneste år har jeg nemlig været ret ulykkelig over en ret central ting, en ting som jeg egentlig havde tænkt som en umulig opgave for mig at få ændret på. Jeg snakker om mine tænder. Tilbage i folkeskolen var jeg ellers været flittigt på besøg hos bøjletandlægen, og jeg kan prale af både at have rendt rundt med ganebøjle om dagen og ucharmerende natbøjle om natten. Men det kunne åbentbart ikke gøre det, og nu bliver de altså bare værre og værre. Nogle vil mene det er ren forfængelighed at få rettet sine tænder så sent, men for mig er det nu den helt rigtige beslutning. Mine tænder er de seneste år blevet ret skæve og især i undermunden er de skubbet helt til højre og venstre. Det ses værst når jeg taler, og det der gjorde udslaget for mig var, da jeg var i Go’Morgen DK i sommers og efterfølgende så mig selv på TV. Jeg blev mildest talt chokeret over hvor slemt det egentlig er blevet over årene, især fordi man jo ikke ser sig selv når man taler.

Som du måske har set på Snapchat (Cathrine_marir) så har jeg nu endelig fået taget mig sammen til at gå all-in på at få løst mit problem. Der er aldrig et perfekt tidspunkt, (jeg startede første dag på nyt job med bøjle på…) men jeg ved, at jeg vil fortryde det hvis jeg først får det gjort om et par år.

Jeg er i de allerbedste hænder hos de dygtigste tandlæger fra Implantatklinik København som ligger på Nørre Farimagsgade, og mine tænder skal rettes med en bøjle der hedder Invisalign, som er en aftagelige bøjle der skal skiftes hver 14 dag. Jeg er allerede en uge inde i projektet om at skabe og forme et helt nyt smil, og jeg er ovenud spændt på det resultat skinnerne kan opnå. Jeg vil rigtig gerne vise jer et billede af mine tænder som de ser ud lige nu, men jeg syntes simpelthen de er så slemme, så det syn vil jeg spare jer for lidt endnu, indtil vi kommer lidt længere ind i processen. Det noget med selvtilliden, I ved… Selvfølgelig skal I nok få et før og efterbillede.

8613865983_58871cd1b9_o

Foto (WISH WISH WISH)

Er der andre der overvejer eller har prøvet Invisalign eller lign. bøjle, jeg tænker jeg næppe er den eneste derude med skæve tænder? I en alder af 25 år kan jeg nemlig godt føle mig lidt ‘Ugly Betty-ish’, også selvom Invisalign er meget mere usynlige end eksempelvis den klassiske togskinne, så er den altså ikke usynlig og da jeg er ny i gamet, så skal jeg også lige lære at tage den (pænt) ud når jeg skal spise.

Psst…Beckham, Justin Bieber, Sheryl Cole, Lindsay Lohan og Tom Cruise… De er nogle af mange der alle fået rettet tænderne, og jeg har faktisk fundet en ret vild hjemmeside hvor man kan se hvordan deres tænder så ud før… Du kan se det her!

Jeg har været så heldig at få skinnerne sponsoreret af Implantatklinik København, men alle udtryk og holdninger i mit indlæg er mine egne.

lovec
   

19 kommentarer

  • Camilla

    Hej Cathrine

    Hvor er det skønt for dig. Nu har jeg overhovedet ikke bemærket, at dine tænder var skæve, men jeg ved selv, hvordan det netop kan gå ud over selvtilliden. Jeg har været igennem samme tur som dig med ganebøjle, men mine tænder blev heller ikke rettet helt ud og synes også bare, de er blevet mere skæve med årene :-(
    Det er virkelig også noget, der går mig på, og jeg er derfor fast besluttet på at gøre noget ved det, så snart jeg ikke længere er på SU. Jeg overvejer også Invisalign, så glæder mig til at følge med i forløbet – fedt, at du tager emnet op på bloggen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Camilla, Tusind tak for din kommentar – hvor er det rart at høre at man ikke er den eneste med dumme tand issues. Lidt et nervepirrende emne at tage op, så jeg er rigtig glad for at høre du har lyst til at følge med i forløbet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været igennem et Invisalignforløb på et års tid, og jeg er SÅ glad for resultatet! Det er måske de bedste penge, jeg nogensiden har brugt. Jeg kan godt huske de første par uger, og jeg lover dig, at det bliver meget lettere i den kommende tid :-) På arbejde og lignende smuttede jeg lige på toilettet 5 min før frokost for at tage bøjlen ud. Det kan vist ikke gøres elegant, ha ha!

    Nu har jeg usynlig tråd på bagsiden af tænder og sover med en hårdere natskinne hver 14 dag eller deromkring, og det skulle gerne garantere, at resultatet holder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er så motiverende at høre at det har været det hele værd, jeg skal nemlig også have min i et års tid!
      Ha ha – du har så meget ret, det kan bare ikke gøres elegant! Måske det kommer med tiden? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Lyngbæk

    Hej Cathrine

    Tak for et rigtigt godt indlæg <3
    Jeg går selv lidt med samme problematik mht jeg overvejer at få rettet mine tænder i en sen alder (28). Min grund er dog lidt anderledes, da jeg i en sen alder har fået at vide at jeg har overbid, hvilket gør jeg skal have en bideskinne i om natten, som gør jeg nogle gange har ondt. Jeg har også skæve fortænder med mellemrum, men dem er jeg ikke så generet af, da jeg synes det kan være ganske charmerende. Jeg var hos en tandtekniker, som sagde problemet kunne afhjælpes ved hjælp af togskinner. Disse ville jeg dog skulle have på i 2-3 år, og til en pris mellem 60.000-80.000, hvilket jeg ikke er interesseret i dels p.g.a den høje pris og dels p.g.a. forfængelighed.

    Din løsning virker meget bedre :-) Virker dog lidt underligt at sådan en aftagelig skinne vil kunne rette ens bid/tænder, men det kan den simpelhen? Må derfor høre dig hvor lang tid du skal gå med disse og hvad det ca. vil komme til at koste?

    Held og lykke med projektet:-)

    Kh Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Cathrine,
      Pyha..Det lyder ikke rart med natbøjlen, og jeg kan altså godt forstå du ikke er interesseret i togskinner pga de faktorer du nævner! Det lyder godt også rigtig voldsomt.

      Jeg skal have mine bøjler (over-og undermund) på i lidt over et år. Hver 14. dag får jeg en ny skinne, som er tilpasset og nøje designet således mine tænder hele tiden rykker sig på plads (meget mere smertefrit end togskinner..) Jeg har en 3D animation som viser mig skinne for skinne hvordan mine tænder rykker sig mod målet, og så til sidst det endelig resultat som jo er ubeskrivelig motiverende. Min behandling vil koste 48.000 kr, så det jo også rigtig mange penge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sis

    Jeg er også virkelig glad for at læse dit indlæg, hvor er det bare rart! Kæmpe respekt!
    Døjer selv rigtig meget med mine tænder, og har flere gange besøgt bøjletandlægen, uden held.. De har sagt at mine tænder var skæve, men ikke skæve nok, til at give mig bøjle på. Så da jeg var 14-15 år ønskede jeg mig bøjler i jule- og fødselsdagsgaver, men fik det selvfølgelig ikke… Af en alder af 18, overvejer jeg stærkt at bruge mine egne penge på det, ligesom du. Men kan Invisalign rette op på skæve tænder i over- og undermunden? Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg ved at Invisalign kan rette op på rigtig meget, men jeg vil helt klart råde dig til at tage et smut forbi en tandlæge først som kan vejlede dig til hvilket bøjle der passer til lige netop dine tænder. Hvis du bor i københavnsområdet kan jeg anbefale Implantatklinik København – de har en afdeling der kun sidder med Invisalign og så er de super søde og kompetente :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Erichsen

      Jeg har lidt erfaring på dette område – mest fordi jeg selv har været igennem en behandling af samme type. Så vidt jeg har forstået er de små tænder i undermundet sværere at rykke på end de store i overmunden (don’t ask me why!), så det kommer an på hvor meget plads der er af give af :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Erichsen

    Hej Cathrine
    Fedt, du vælger at få det gjort. Jeg har selv stået i samme situation – har brugt folkeskolen på aftagelige bøjler, natbøjler og ståltråd bag tænderne. Det viste sig dog at være en uholdbar løsning, da mine tænder rykkede sig tilbage til samme gamle position ved første mulighed. Jeg er så heldig, om man vil, at bo 45 minutters kørsel fra grænsen til Tyskland, og jeg valgte, udelukkende grundet prisforskellen mellem danske og tyske tandlæger, at få mine tænder rettet i Tyskland. Jeg har fået mine rettet med samme type bøjle – hos min tandlæge kalder de det dog for ‘harmoni skinner’, men metoden er den samme. Jeg er SUPER tilfreds med mit resultat, og jeg er SÅ glad for at have fået det gjort. Jeg glæder mig til at følge med i, om du bliver lige så glad for metoden :-)
    Vh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Louise. Tusind tak for din kommentar. Hvor lyder det godt at du er glad for dit resultat og ikke fortryder at have gjort det:-) Jeg er helt sikker på jeg også bliver SÅ glad når jeg engang om laang tid er færdig :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hej Cathrine!
    Nej hvor sjovt at læse. Jeg står nemlig i samme situation og vil som 25 årig have rettet mine tænder. Men det er jo en dyr og (langvarig!) proces. Hvordan har du det med det hele?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er det! Så det er selvfølgelig ikke noget man bare lige gør. Jeg har overvejet det SÅ mange gange, så lige nu er jeg bare glad for at være i gang og jeg tror at inden jeg får set mig om så skal jeg have dem af igen.. (det håber jeg ihvertfald) ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ana

    Hej Cathrine! Jeg er selv i gang med at Invisalign skinner, rettere sagt nr.4 ud af 42! Har været usikker på mine tænder i 5 år, men bøjler er jo dyre, så det blev ikke til noget i mine yngre dage, men så da jeg i sommers fyldte 18 år, og fik min dejlige store børneopsparing tænkte jeg, nu er det tid. Jeg glæder mig sindssyg meget til at få det smil jeg altid har drømt om! Og jeg håber at høre mere om din process!:-) God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Ana. Hvor lyder det bare spændende!! Det kan jeg virkelig godt forstå du glæder dig til – det gør jeg også Jeg skal nok poste mere når jeg når lidt længere ind i processen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nin

    Hej Cathrine

    Jeg forstår dig så godt. Jeg fik rettet mine tænder for et par år siden – også i 20’erne, og jeg er SÅ GLAD for det i dag. Jeg havde en indvendig bøjle på, og det kan i øvrigt også virkelig anbefales. Men det er godt nok dyrt. Jeg fik det lavet hos Becktor og Becktor på Strandvejen, og det var et fantastisk sted. Fordelen ved den indvendige bøjle er, at man ikke ser det. Man har dog andre gener, såsom at man savler en del (lækkert) i starten, og at ens udtale ændre sig en smule. Men det er mindre ting og de par år de tog er det hele værd i sidste ende! Det er ikke alle omkring, der forstår én, man får ofte den kommentar, at man jo “så sød ud med de gamle skæve tænker”. Og det kan der være noget rigtigt i, man ser naturlig og måske dermed ofte “sød” ud med skæve tænder, men man skal gøre, hvad der føles rigtigt for én selv.

    God fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er så inspirerende og motiverende at høre om! Tusind tak for din kommentar, og hvor lyder det smart med den indvendige bøjle. Jeg havde det også på tale med min tandlæge, men mine tænder var bedre egnet til Invisalign. Kan virkelig nikke genkendelse til det du skriver, med at få kommentarere om at man da ser “sød” ud med sine skæve tænder.. Det da dejligt at nogle folk tænker sådan, men hvis man ikke selv gør, så det vel lige meget og som du selv siger – man skal gøre det der føles rigtigt for én selv :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Østergaard

    Hej Cathrine
    Hvor er det fedt at læse dit indlæg og alle kommentarerne med!
    Jeg har i rigtig mange år været ked af mine tænder – specielt de nederste forreste tænder er pilskæve og har mange tandproblemer dvs let ved at få huller, mange sølvfyldninger mm. Havde desuden “togskinner” som teenager i overmunden men nægtede bøjle i undermunden pga smerter.
    Fik i juli kontant tilfældigt med Implantatklinik København og er nu igang med at få lavet en masse forarbejde før Invisalign bøjle som jeg opstarter med i april 2016 ca. i en alder af 37 år!!!
    Og jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg er opstartet det forløbet. De er så kompetente i klinikken og glæder mig til at komme igang og se det færdige resultat engang :)
    Men ja ret grænseoverskridende med bøjle som voksen men nu skal det være!
    Fedt at læse andres erfaringer. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Åh hvor er jeg glad og spændt på dine vegne! Du vil ikke fortryde det er jeg helt sikker på, og du er i helt trygge hænder hos dem! Som du nævner, så ja det hammer grænseoverskridende. Man ryger lidt ud af sin comfortzone de første par uger, men jeg syntes det er blevet meget bedre nu :-) Og bare det at jeg kan se mine tænder rykker sig fra skinne til skinne, det er så motiverende!!! Held og lykke med projektet. Kh Cathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ZIP BOOTS FROM SENSO