Nomenclature

Hormoner, baby og en ubehagelig scanning

I går kl.18.30 havde Nicolai og jeg endelig tid til den obligatoriske ‘misdannelsesscanning’, som man får hos det offentlige når den gravide er omkring uge 20. Vi hører til på Rigshospitalet.

Jeg havde dagene op til kunne mærke hvordan nervøsitet og frygten for, om der mon kunne være noget galt, lige så stille var ved at overmande mig, og da vi sad der i det kolde og helt tomme venteværelse, begyndte følelserne at tage overhånd og jeg blev virkelig ked af det. Som ramt af en kæmpe hormon-bombe sådan helt out of nowhere. #preggolife
Jeg kunne ikke helt sætte prop på de udstrømmende hormonerne, nu da jeg først havde åbnet op, derfor var det også svært at skjule min nervøsitet, da vi blev kaldt ind. Jeg så med det samme, at jordmorderen/sygeplejersken/lægen, som kaldte mit navn, ikke så særlig rar ud. Ingen venlig øjenkontakt eller blødt håndtryk. Det skulle selvfølgelig ikke have indflydelse på oplevelsen, så besluttede at mande mig op og hurtigt lægge mig på briksen så vi kunne komme i gang med det, som jeg egentlig have set rigtig meget frem til, nemlig at se vores lille kærlighedsbaby.
Vi får ingen introduktion til hvad der skal foregå, og hun går bare i gang med at scanne mig. Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ikke ville holde tilbage med spørgsmål, hvis der var noget jeg gerne ville vide. Jordemoderen var desværre som frygtet helt tom for ord eller forklaringer om hvad hun lavede, hvad hun tjekkede for, og hvad det lige var man så på skærmen. Jeg prøvede ihærdigt at stille så mange spørgsmål jeg kunne. ”Hvad er det man ser nu?” ”Kan du fortælle lidt om de ting du undersøger?” ”Du siger hvis der er noget der ikke er som det skal være ikke…?”
Hun er generelt meget stille og mekanisk, og nogle gange kommer der små kommentarer fra hende, men det er næsten så lavt at jeg bliver i tvivl om det er til os. Jeg kan faktisk ikke høre hvad hun siger, og bliver igen usikker på om det er fordi der er noget galt.
Pludselig kommer babys ansigt op på skærmen i 3D format, og jeg kan se at han ligner Nicolai helt vildt meget. Det gør mig glad, og jeg får endelig et smil på læben og får tørret tårerne væk for en stund. Jordmorderen er stadigvæk i mekanisk robot-mode, så selvom stemningen bliver løsnet lidt op, i form af vores smil og små grin, hjælper det ikke på hendes tilsyneladende dårlige humør.
Efter en times scanning og et par ubehagelige skub på maven, fortæller hun os endelig at baby ser helt fin ud. Hun kigger dog hverken hen på mig eller Nicolai når hun fortæller det dejlige nyhed, og Nicolai får faktisk spurgt hende igen, bare for at være helt sikre, om alt nu var fint og godt – fordi vi bliver utrygge ved hendes måde at være på.

Men alt fint gentager hun, og jeg puster lettet ud, og klemmer hårdt i Nicolais hånd. Så kan jeg godt rejse mig, siger hun og spørger om jeg har min vandrejournal med. Jeg farer op og henter den til hende, med følelsen af om hun egentlig syntes vi spilder hendes tid. Hun tager den og skriver nogle kruseduller i journalen uden at sige hvad hun skriver, afleverer den til mig og er hurtigt ude af døren. Ikke noget håndtryk, smil eller tillykke.. Nothing..
Bagefter kan jeg ikke komme hurtigt nok ud fra hospitalet. Jeg har en underlig følelse i kroppen. Lykkelig over at vores baby er helt perfekt og fin, men målløs og ked af det over at blive behandlet sådan. Det kan godt være at klokken er blevet 19.30, og hun har været i gang hele dagen og egentlig bare vil hjem og se “Gift ved første blik” på DR1, men hun har altså med mennesker at gøre i hendes fag, og det kunne man bare slet ikke mærke.
Som I nok kan fornemme, ud fra det her pææænt lange blog-post, så har den her oplevelse desværre har sat sig ret dybt i mig. Det skal lige siges, at jeg af natur ikke er et brokke-hovedet, jeg klager meget sjældent og kan sagtens affinde mig med de fleste ting. Men det her er bare en KÆMPE ting sådan en scanning. En dato som har stået med kæmpe sprittusch i kalenderen lige siden datoen blev sat. Nervøs og gravid for første gang og så bliver man bare ramt i hovedet med en hammer af det offentlige.. Jeg ved godt at det bestemt ikke er alle der er sådan, og at der også sidder nogle fantastiske læger derude – dem har jeg heldigvis også mødt. Måske man bare skal igennem de dumme af slagsen også, for at værdsætte dem der virkelig brænder for deres fag.

Er der andre der også har nogle dumme oplevelser med læger, hospitaler og robot-jordemødre?

catdailybaby

Psst… Måske I kan gætte det udfra tøjet, men det er en lille dreng vi venter <3 Det har vi faktisk vidst et godt stykke tid, siden vi fik en kønscanning i uge 16 hos Lille Liv Kbh som jeg klart kan anbefale alle at gøre <3

   

9 kommentarer

  • Tillykke med drengen! Og alt held og lykke i graviditeten og med familieforøgelsen :)

    Mht. hospitalsbesøget, så kan jeg absolut godt forstå dig. Jeg har ikke prøvet at være gravid før (og har derfor af gode grunde heller ikke nogen børn), men da min mor har været i sygeplejefaget i næsten 30 år, har jeg altid kunne følge med på sidelinjen, og der findes virkelig mange mennesker i sygeplejen, som nok burde have valgt noget andet, og det går hele vejen fra vikarer og nyuddannede til chefer og ledere. Det er virkelig frygteligt hvordan nogen kan behandle andre mennesker, både kollegaer som patienter. Og desværre bærer hele systemet præg af at der ikke bliver støttet nok op omkring vores sundhedssystem fra statens side af. Det er en kompleks sag, ja, men desværre ender det meget ofte ud i sådanne negative oplevelser, især for gravide hører man.

    Men super godt at alt er i orden, det er jo det vigtigste og endnu en gang tillykke :)

    Kh. Anna-Sophie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Anna-Sophie, tusind tak!! Du har nemlig helt ret i at det vigtigste er, at alt er i orden! Men puha, det er ærgerligt at oplevelsen skal være så dum. Og jeg er nemlig også ret sikker på, at jeg helt sikkert ikke er den eneste der har følt sådan efter et læge/hospitalsbesøg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna-Sophie

      Kan jeg godt forstå. :/
      – Du kan sagtens klage over denne oplevelse, fx ved at gå ind over patientklagenævnet eller spørge din egen læge. For det kan jo ikke være rigtigt at dette skal gøres til en dårlig oplevelse og I skal bekymres unødigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Øv, en træls oplevelse! Jeg er selv gravid, og de der scanninger er jo bare noget man ser frem til med både frygt og spænding! Heldigvis har personalet på Skejby, hvor jeg hører til, været utroligt søde alle gangene! Jeg ved jo godt, at de gør det en million gange, og for dem er det et arbejde. Men dem jeg har været ved har alligevel været super gode til at gøre det til en speciel oplevelse for min kæreste og jeg. De har fortalt os, hvad de har set, forsøgt at finde gode vinkler og grint med os, når vores lille pige lavede et spjæt eller lignende. Og selvom man godt ved, at de sikkert siger til alle kommende forældre, “at babyen i maven ser SÅ sød ud og vist er lidt en vildbasse”, så betyder det alligevel noget!
    Hvis jeg var jer, tror jeg at jeg selv ville købe en misdannelsesscanning på en privatklinik, så I kan få en god oplevelse! På en privat klinik er de i hvert fald nødt til at være lidt mere servicemindede! Held og lykke med graviditeten! :)
    /Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Dejligt at høre, at du har haft nogle gode oplevelser. Jeg er sikker på der også er ordentligt personale på Riget, men jeg var faktisk både uheldig med nakkefold og misdannelse derude. Som du selv nævner er privatklinik en verden til forskel, og vi tog også en kønscanning + tidlig scanning der, som var en fantastisk oplevelse jeg stadig er helt høj på. Personalet var virkelig søde og selvom det ikke er meget jeg forventer, kan det der med de smiler med eller fortæller hvad de gør, gøre en kæmpe forskel! Tusind tak, og stort tillykke og held og lykke til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    Jeg har også været tilknyttet Riget i begge mine graviditeter – og har kun oplevet søde mennesker…
    med min yngste var MD dog ikke så rar, da vi endte med at få at vide at hun har hjertefejl – efterfølgende blev jeg så scannet ret tit, for at de kunne holde øje med hende :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Dejligt for at høre du har haft nogle gode oplevelser på Riget med søde mennesker, det gør mig lidt glad :-) Jeg har nok bare været rigtig uheldig. Håber alt godt med din lille pige <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Hej Cathrine
    Jeg arbejder indenfor branchen (hos en privat gynækolog) og vil gøre opmærksom på at du kan klage. Husker desværre ikke hjemmesiden, men synes du skal benytte dig af muligheden. :)
    Jeg ser gravide par hver dag og ved hvor vigtigt det er med en god oplevelse. Det offentlige eller ej, tingene skal informeres klart og tydeligt til jer. ;) Stort tillykke med graviditeten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Victoria. Tusind tak for din kommentar! <3
      Du har ret, og måske det også ender med jeg sender en klage afsted, allermest i håb om at der så kan blive gjort noget ved det, så andre gravide ikke skal udsættes for den samme oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nomenclature