VLOG FRA STOCKHOLM <3

BARSEL, I LOVE YOU

0ae424f2-436a-4043-954d-c6cf2c7aa8c8Inden Theodor kom til verden og inden min barsel startede, må jeg ærligt indrømme at jeg frygtede hvordan min barsel mon måtte blive og hvordan jeg ville have det med den. Jeg havde efterhånden hørt så meget rundt omkring blandt venner og bekendte, om at det der barsel var meget hårdere end man troede og hvordan de fleste endda kedede sig og følte sig en smule indelukket og isoleret fra omverdenen.

Med disse ‘kloge’ ord gik jeg altså på barsel 1,5 måned inden min termin og selvom de første 2-3 uger var lidt hårde, forstås på den måde at det var en kæmpe omvæltning at gå fra et fuldtidsarbejde med overarbejde til bare at gå derhjemme og lige pludselige kunne gøre alt i snegletempo a.k.a høj-gravids-tempo, men nøjjj hvor det bare føltes helt rigtigt! Og det har det gjort lige siden.. Da Theodor kom til verden kom der heldigvis lidt mere tempo på dagene, med bleskift, gåture, amning, mødregruppe, sundhedsplejerske og lægebesøg og alt det andet der hører med i den spæde babystart. Theodor fyldte 6 måneder d.31 januar, og derfor syntes jeg godt jeg nu kan tillade mig at komme med en kommentar på hvordan jeg har oplevet det at være på barsel her de seneste 6 måneder.

Måske jeg også har været lidt præget af de mange fordomme jeg har fået kastet min retning hele min vej op igennem graviditeten, men jeg må virkelig konstatere at det så absolut ikke behøver være sådan, og det er hvad man gør det til.. Jeg har lige fra de to streger viste sig på graviditetspinden vidst at Theodor skulle blive en del af vores hverdag (og ikke omvendt) og selvom alt selvfølgelig skal tilpasses efter ham og kræver en del mere tilrettelæggelse, så skulle han ikke være en stopklods for alle de ting som Nicolai og jeg gerne vil lave, opleve og udforske. Med det sagt, har min barsel altså betydet at Theo er kommet med mig rundt på bla. ‘blog-arbejde’ inde i byen, med til møder og til et par få events, når det har passet i hans sove-skema :-) Og det er bare SÅ fedt! Jeg elsker virkelig at kunne lave de her ting med ham, og han er blevet så god til at være ude blandt nye mennesker, hvilket gør hverdagen sjov og mulighederne mange. Hvis jeg skulle give et godt råd til kommende mødre, så er det at ‘springe’ ud i det. Den første offentlige amning, den første bustur, den første cafetur, osv osv. Det er virkelig overvældende i starten, men når man har klaret det og din baby måske endda har sovet igennem det hele, så føles det fantastisk og så bliver hele verden pludselig din legeplads.

Med de ord sagt, så vil jeg lave en stor kaffe, og gøre klar til at Theodor meget snart vågner fra hans faste formiddagslur, vi skal nemlig (surprise) en tur ind til byen i dag <3

   

6 kommentarer

  • Dejligt du nyder det – og sikke et fint billede af jer to (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så enig med dig. Barsel er hundrede procent hvad man gør det til :) Jeg er ret sikker på, at ens egen indstilling er altafgørende, og jeg er også en af den, der har stornydt de samtlige 10 måneder jeg på nuværende tidspunkt har været på barsel. Tog gerne 10 mere ;)
    Rigtig god dag og byturstrilleri til jer,
    Bedste hilsner
    Caroline
    http://www.carolineejacobsen.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det tror jeg nemlig også det er. Og hvor er det dejligt at høre du også nyder din barsel. Jeg tog også gerne 10 mere, haha!

      KH Cathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Hvor er solbrillerne og bukserne fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Solbrillerne er fra Carrera og bukserne er fra Adidas <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VLOG FRA STOCKHOLM <3