PÅSKESMIL <3

KAN MAN TAGE VÆK 2 NÆTTER FRA 8,5 MDR GAMMEL BABY?

cccvFredag aften drager jeg til min yndlings storby, Paris – men det bliver lidt særligt, for det er uden Theodor (!) Heldigvis lander jeg allerede igen på dansk jord søndag aften.

Da jeg bookede flybilletten for måneder tilbage, troede jeg bestemt ikke jeg ville have SÅ svært ved at forlade min søn for en så kort periode. Selvom jeg ved at han er derhjemme i trygge rammer med sin far som han elsker overalt på jorden, så kan jeg mærke det bliver virkelig tough for mig.

Jeg skal afsted med min gode veninde Katrine, som tidligere har haft bloggen Shopkat – måske I kan huske hende? Hun har boet i Paris og kender byen som sin egen bukselomme, så jeg GLÆDER mig helt vildt til hun skal vise mig alle de gode spots som byen har at byde på. Vejrudsigten lover 20 grader, så alt i alt tegner det jo til at blive nogle virkelig skønne dage. Som I måske kan forstå er det altså både med frygt og glæde at jeg stiger ombord på flyet på fredag. Jeg er sikker på det hele nok skal gå fint, når vi først er kommet derned og jeg har fået savnet lidt på afstand. I bund og grund er det jo kun mig der kommer til at have det hårdt, for jeg ved at Theo og Nicolai kommer til at have nogle skønne dage sammen, kun de to, helt uden mig. Og lige netop det syntes jeg er vigtigt at pointere, fordi far er ligeså god som mor i alle sammenhænge (undtagen ved amning, ahem..) Da Theodor var helt lille, var jeg faktisk en del alene, fordi Nicolai var ude og rejse i forbindelse med arbejde. Og når man klarer sådan et par dage alene med baby, så syntes man lige pludselig man kan klare alt!!

Er der mon nogle af jer der har været væk fra jeres babyer? Og hvordan gik det? Og syntes I det er okay at rejse væk?

Selv om jeg egentlig skammer mig lidt over at have det sådan, så kan jeg på en måde godt få lidt dårlig samvittighed over det, og tænke på alle mom-shamers out there, som helt sikkert har en mening omkring det, som måske endda ligefrem syntes det er dårlig moderskab. Det er virkelig hårdt at være mor i dagens danmark skulle jeg hilse og sige. Folk de blander sig SÅ meget!!

Anyway så tror jeg også på det er sundt at opleve et stort savn og give far og søn alene tid, hvor de kan hygge sig uden mig. Det er trods alt kun to nætter det drejer sig om <3

PS. Thank god for Facetime, det bliver så meget min redning, hvis savnet bliver rigtig stort, haha!

   

2 kommentarer

  • Amalie

    Hvis du gør det der føles rigtigt, så er det det rigtige for jer ❤️
    Jeg tror på det er sundt at komme ud og få det hele lidt på afstand, om det er timer, dage eller nætter det drejer sig om er forskelligt fra person til person.
    Min søn havde kolik til han var 3 mndr og jeg havde i de 3 mndr brug for at komme ud, få luft og bare være mig selv. Det var mit behov for jeg kunne klare alle de timer i døgnet med ustoppelig skrigeri. Han blev passet fra han var 7 uger gammel i nogle timer hist og her, for at min kæreste og jeg kunne komme igennem de lange dage.
    Vi har endnu ikke fået passet ham med overnatning man jeg “frygter” da den nat lidt, men samtidig vil jeg også vide han er i trygge hænder, præcis som du.
    Held og lykke og nyd Paris, Theodor får en mega frisk mor hjem, som er fyldt med overskud, det kan han da kun elske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Kære Amalie, sikke en dejlig kommentar at få. Jeg er helt enig i, at man skal gøre det der føles rigtigt :-) Lyder hårdt med din lille søn der havde kolik de første måneder, kan kun forestille mig det må have været nogle tough måneder!
      Og tusind tak, jeg håber jeg kan nyde det! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅSKESMIL <3