FALKENBERG STRANDBAD - REVIEW

SPONSORERET TUR - FALKENBERG STRANDBAD

Sidste weekend drog vi på en lille forkortet weekendtur til Sverige. Jeg drak champagne på en smuk balkon ud til havet, sippede drinks i en opvarmet udendørspool, gik i spa og spiste den lækreste tre-retters menu på restauranten om aftenen alt imens udsigten bestod af den flotteste solnedgang. Falkenberg Strandbad du var SÅ fantastisk! Stedet har faktisk været igennem noget af en renovering, og jeg blev vitterligt blæst helt bagover over hvor lækkert det er blevet. Jeg kunne snildt være blevet en overnatning ekstra, hvis det altså ikke var fordi vi gerne ville hjem til lille theo-beo og var ved at dø af savn, haha... Ikke destomindre kan jeg virkelig anbefale stedet til par - det er så romantisk og hyggeligt og man kan ud over selvfølgelig at være i hele spa-området også gå ture langs havet eller tage ud på den store badebro og springe i vandet! Stedet ville virkelig også være perfekt til en mor-datter tur. Det må blive næste gang!
I er forresten en del der har spurgt ind til denne røde badedragt - den er fra NLY trend og I finder den her. (Jeg har str. small)
PS: På vejen hjem i bilen om lørdagen streamede jeg det royale bryllup og tudede selvfølgelig gennem hele ceremonien (who did not??) #harryandmeghan Så er spørgsmålet bare hvornår der kommer en ny lille royal baby til Kensington Palace, den må jo blive så cute, er det ikke rigtigt!!

Synes godt om

Kommentarer

A REAL MORNING MOMENT

ANNONCE FOR NESPRESSO

I samarbejde med Nespresso har jeg lovet at vise hvordan en morgen forløber her på matriklen, og som I måske har bemærket foregår den aldrig uden kaffe. Lige for tiden vågner Theodor ved 6-7 tiden, og vi står altid op ca. kl.07 også selvom han vågner før, så plejer vi at ligge i sengen og putte og lege lidt. Lige i dag valgte han dog at sove til kl.08! Tak sommertid, haha.

Efter vi er stået op, bliver Theodor skiftet og jeg sætter ham i hans højstol mens jeg går ud og laver morgengrød til ham. Han plejer som regel også at få en lille frugt eller grønsags-smoothie ved siden af, for appetit det har han virkelig. Når han har fået sin morgenmad plejer han at sidde i sin stol mens jeg 'endelig' kan få lavet min morgenmad. Kaffen. Jeg burde jo fortælle jer at jeg spiser en sund og fyldig morgenmad, men faktum er at den del desværre er blevet skippet efter Theo kom til. Nu kommer han i første række, og så prioriterer jeg lidt anderledes for det skal være hurtigt og nemt, men samtidig også kunne give mig en dejlig start på dagen.
Jeg er for tiden fan af Rosabaya de Colombia kapslen fra Nespresso som har en dejlig frugtig og afbalanceret smag, selvfølgelig toppet med den perfekte mængde skummet mælk. Og her kommer altså et dugfrisk billede fra i morges. Halleluja for eyelash extensions, for det er faktisk det eneste 'make-up' jeg har på. Håret trænger gevaldigt til en hårvask, mine øjne ligner små sovekammerøjne, men jeg består som regel også altid af et smil, mest fordi min lille søn gør mig lykkelig helt ned i maven. Også selvom det betyder mindre søvn og flere kopper kaffe.
Theodor bliver puttet til lur ved 9-10 tiden, og der laver jeg ofte én til kop kaffe, da den som regel nydes lidt mere, da den første altid ryger hurtigt ned og har en lidt anden mission og formål, forstår I nok. Jeg drikker aldrig mere end 3 kopper om dagen, så derfor vil jeg også gerne have de er en smagsoplevelse dem jeg nu får, og det kan min Nespresso maskine heldigvis klare. Den jeg har er en Lattissima Pro kaffemaskine. Jeg sidder derfor i skrivende stund med min anden kop mens jeg gennemgår min kalender og to-do liste for næste uge. Lige om lidt er min barsel jo slut, så jeg prøver at nyde de sidste uger ekstra meget, og når jeg reflekterer over tiden der har gået, kan jeg kun fyldes med glæde, for hvor har det dog været nogle fantastiske måneder. Du kan læse mit indlæg om mit forhold til barsel lige her hvis det er gået din næse forbi.

Synes godt om

Kommentarer

Date på Lo-Jo's Social

Første date i 4,5 måned.. I går var vi for første gang siden Theodors ankomst på date, bare os to.

Mine forældre var så søde at komme hjem til os og passede så Theo mens han sov, så vi kunne tage ud et par timer. Det var virkelig en hyggelig aften, og allerede efter den første drink begyndte jeg at slappe helt af tiltrods for jeg tænkte virkelig meget på min lille baby (selvom jeg jo godt vidste han var i trygge hænder og lå og sov uvidende i sin seng).. Jeg havde ikke troet jeg ville blive sådan, men når man er sammen med sin lille dreng 24/7 er det en underlig følelse pludselig at være 'alene' igen. Så det krævede lige en iskold dark & stormy, som til gengæld gjorde jobbet til perfektion.

Vi var inviteret til at spise på Lo-Jo's Social der er en slider-burger-restaurant som ligger lige ved Rundetårn. Konceptet er kitchen & bar og især deres drinks var virkelig virkelig gode! Hvis du som jeg er vild med Dark & Stormy så vil du elske dem de laver her..

Vi sluttede aftenen af med de lækreste grillede marshmallows med mørk chokolade. YUM!

Jeg kan på det varmeste anbefale stedet, især for den gode stemning som til tider føltes helt udenlandsk og som et frisk pust til de mange ellers også fine spisesteder i København.

Synes godt om

Kommentarer