Lately..

Trehjulet cykel fra Mini Speeders hos Jollyroom.dk

På det seneste har jeg kysset og krammet lidt ekstra på ham her. I sidste uge havde han sin første dag i vuggestuen, og jeg syntes det var helt utrolig hårdt at efterlade ham. Det bliver det også i den kommende uge, men forhåbentlig bliver hver dag bedre herfra. Hvem havde troet det var svært at efterlade sit barn til voksne kompetente pædagoger, ikke mig... Men det er nu engang realiteten herhjemme, og så er der jo ikke andet for end at medbringe de helt store solbriller når man forlader stuen om morgenen, for at tage på arbejde.
Når det så er sagt, så halleluja for bedsteforældre der kan hente tidligt. Verdens bedste koncept <3

Men udover at få revet moderhjertet midt over gentagne gange i sidste uge, så har jeg også været ude og flashe min nye lækre Meotine jakke, set på smuk efterårs himmel og været til et fantastisk bryllup i Helsingør.
Længe leve livet, på både det gode og det til tider ret barske. De kloge siger det netop er disse ting som er med til at forme og udvikle en. Skål i solbærsaftevand på det!

Synes godt om

Kommentarer

Making memories

Fik jeg sagt vi er tilbage i Danmark? Hvis I følger med på Instagram, så ved I nok godt allerede at jeg lige nu befinder mig oppe nordpå i vores sommerhus i Gilleleje. Ude godt, men hjemme bedst! Og Danmark er altså fantastisk på en god sommerdag.
“Desværre” er nettet elendigt heroppe, så jeg har opgivet at sidde med min computer da min tålmodighed ikke rækker til den slags. Derimod har jeg fundet et godt og hurtigt net-spot i husets dybe krog, så der har jeg netop sat mig med mobilen for at skrive dette lille indlæg. For ikke lige at glemme det store glas rosé
der skal indtages imens. Ikke noget særligt dog, ugens spotvare til 45kr i Netto, men den er god og dejlig tør og frisk præcis som jeg holder mest af :-)

Igår tog vi til Tisvilde for lige at fornemme den hyggelige stemning op til Musik I Lejet, i dag har den stået på stranden i Hornbæk, og i morgen holder vi os nok til den gode gamle strand her i Gilleleje. Selvfølgelig efterfulgt af is på havnen og en smuttur forbi fiskemanden efter friske fiskefridelller og krabbehalesalat.

xx

Synes godt om

Kommentarer

Tilbage fra barsel. Status. Og nogle gode råd.

Sikke en pause der lige kom herinde på domænet. Jeg prøver for tiden at jonglere rundt mellem det at være den bedste og mest nærværende mor for Theo, samtidig med jeg nu også er tilbage som hard working lady og skal præstere godt på job . Og så er der også lige alt det huslige som sejler (nogle der kan anbefale en god rengøringsdae, ahaha) Nårh ja, og vennerne som man jo også gerne vil se. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle flere timer i døgnet, men jeg er bange for jeg simpelthen vil være så træt at timerne vil blive brugt på at sove i stedet. ZzZZzzz. Please sig I er nogle derude som har været der, og kan fortælle det bliver bedre?

Dog skal jeg heller ikke male fanden på væggen, fordi vi har det jo allesammen godt, og den der virker til at lide mindst overlast er heldigvis Theodor, og det gør mig jo egentlig mega glad. Glad baby = Glad mor.

I skal dog ikke snydes for nogle gode råd jeg har måtte sige til mig selv hvis det hele lige brændte lidt på.

 

 

Har I mon andre gode råd jeg kan skrive mig bag øret?

 

 

 

 

Synes godt om

Kommentarer