Hormoner, baby og en ubehagelig scanning

I går kl.18.30 havde Nicolai og jeg endelig tid til den obligatoriske ‘misdannelsesscanning’, som man får hos det offentlige når den gravide er omkring uge 20. Vi hører til på Rigshospitalet.

Jeg havde dagene op til kunne mærke hvordan nervøsitet og frygten for, om der mon kunne være noget galt, lige så stille var ved at overmande mig, og da vi sad der i det kolde og helt tomme venteværelse, begyndte følelserne at tage overhånd og jeg blev virkelig ked af det. Som ramt af en kæmpe hormon-bombe sådan helt out of nowhere. #preggolife
Jeg kunne ikke helt sætte prop på de udstrømmende hormonerne, nu da jeg først havde åbnet op, derfor var det også svært at skjule min nervøsitet, da vi blev kaldt ind. Jeg så med det samme, at jordmorderen/sygeplejersken/lægen, som kaldte mit navn, ikke så særlig rar ud. Ingen venlig øjenkontakt eller blødt håndtryk. Det skulle selvfølgelig ikke have indflydelse på oplevelsen, så besluttede at mande mig op og hurtigt lægge mig på briksen så vi kunne komme i gang med det, som jeg egentlig have set rigtig meget frem til, nemlig at se vores lille kærlighedsbaby.
Vi får ingen introduktion til hvad der skal foregå, og hun går bare i gang med at scanne mig. Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ikke ville holde tilbage med spørgsmål, hvis der var noget jeg gerne ville vide. Jordemoderen var desværre som frygtet helt tom for ord eller forklaringer om hvad hun lavede, hvad hun tjekkede for, og hvad det lige var man så på skærmen. Jeg prøvede ihærdigt at stille så mange spørgsmål jeg kunne. ”Hvad er det man ser nu?” ”Kan du fortælle lidt om de ting du undersøger?” ”Du siger hvis der er noget der ikke er som det skal være ikke…?”
Hun er generelt meget stille og mekanisk, og nogle gange kommer der små kommentarer fra hende, men det er næsten så lavt at jeg bliver i tvivl om det er til os. Jeg kan faktisk ikke høre hvad hun siger, og bliver igen usikker på om det er fordi der er noget galt.
Pludselig kommer babys ansigt op på skærmen i 3D format, og jeg kan se at han ligner Nicolai helt vildt meget. Det gør mig glad, og jeg får endelig et smil på læben og får tørret tårerne væk for en stund. Jordmorderen er stadigvæk i mekanisk robot-mode, så selvom stemningen bliver løsnet lidt op, i form af vores smil og små grin, hjælper det ikke på hendes tilsyneladende dårlige humør.
Efter en times scanning og et par ubehagelige skub på maven, fortæller hun os endelig at baby ser helt fin ud. Hun kigger dog hverken hen på mig eller Nicolai når hun fortæller det dejlige nyhed, og Nicolai får faktisk spurgt hende igen, bare for at være helt sikre, om alt nu var fint og godt – fordi vi bliver utrygge ved hendes måde at være på.

Men alt fint gentager hun, og jeg puster lettet ud, og klemmer hårdt i Nicolais hånd. Så kan jeg godt rejse mig, siger hun og spørger om jeg har min vandrejournal med. Jeg farer op og henter den til hende, med følelsen af om hun egentlig syntes vi spilder hendes tid. Hun tager den og skriver nogle kruseduller i journalen uden at sige hvad hun skriver, afleverer den til mig og er hurtigt ude af døren. Ikke noget håndtryk, smil eller tillykke.. Nothing..
Bagefter kan jeg ikke komme hurtigt nok ud fra hospitalet. Jeg har en underlig følelse i kroppen. Lykkelig over at vores baby er helt perfekt og fin, men målløs og ked af det over at blive behandlet sådan. Det kan godt være at klokken er blevet 19.30, og hun har været i gang hele dagen og egentlig bare vil hjem og se “Gift ved første blik” på DR1, men hun har altså med mennesker at gøre i hendes fag, og det kunne man bare slet ikke mærke.
Som I nok kan fornemme, ud fra det her pææænt lange blog-post, så har den her oplevelse desværre har sat sig ret dybt i mig. Det skal lige siges, at jeg af natur ikke er et brokke-hovedet, jeg klager meget sjældent og kan sagtens affinde mig med de fleste ting. Men det her er bare en KÆMPE ting sådan en scanning. En dato som har stået med kæmpe sprittusch i kalenderen lige siden datoen blev sat. Nervøs og gravid for første gang og så bliver man bare ramt i hovedet med en hammer af det offentlige.. Jeg ved godt at det bestemt ikke er alle der er sådan, og at der også sidder nogle fantastiske læger derude – dem har jeg heldigvis også mødt. Måske man bare skal igennem de dumme af slagsen også, for at værdsætte dem der virkelig brænder for deres fag.

Er der andre der også har nogle dumme oplevelser med læger, hospitaler og robot-jordemødre?

catdailybaby

Psst… Måske I kan gætte det udfra tøjet, men det er en lille dreng vi venter <3 Det har vi faktisk vidst et godt stykke tid, siden vi fik en kønscanning i uge 16 hos Lille Liv Kbh som jeg klart kan anbefale alle at gøre <3

WHEN TWO BECOME THREE

bayyyyylove

… jeg er gravid…. Og jeg kan godt sige jer, at sådan en stor hemmelighed har været svær ikke at fortælle! De sidste tre måneder har desværre ikke været en dans på roser, da jeg har været underlagt af konstant kvalme, daglig opkast og umenneskelig træthed. Det er faktisk en hel lettelse endelig, at kunne fortælle hvordan jeg har haft det, og forhåbentlig forstår I bedre nu, hvorfor der har været lidt stille herinde og på Instagram. De sidste par måneder har jeg bogstavelig talt ikke lavet andet end at sove, have hovedet i toilettet og selvfølgelig vigtigst af alt været udenom spændt og lykkelig over det nye kapitel I vores liv som snart begynder !

Jeg er netop gået ind i uge 15, og kvalmen er så småt begyndt at aftage, men jeg slipper dog stadig ikke for opkast om morgenen inden jeg tager på arbejde… Om jeg har fået nogen bule på maven, tænker du måske? Tjo.. I hvertfald om aftenen syntes jeg min mave begynder at virke stor, og der er da også bukser jeg ikke kan lukke mere, men den helt store babybule har jeg altså ikke endnu ;-)

Jeg garanterer at det ikke bliver det sidste babysnak som i får fra mig, så jeg håber I er klar på at følge med fra sidelinjen <3

Når bøjlen ryger i skralderen, og lidt om en god aften..

IMG_3802
Jeg er helt mæt på kærlighed i dag. Jeg havde den dejligste aften med de skønneste veninder i går, og jeg havde i anledningen af min fødselsdag i mandags inviteret dem på mexicansk tapas ala fish tacos, tacos especial og hot chicken tenders på altid overloadede Condesa, som også må siges at ligge fantastisk i et idyllisk solspot lige ned til kanalen. Jeg havde bestilt bord til kl.21, og eftersom vi allerede mødtes kl.19, havde vi lige et par timer at nyde ude i det fri inden maden skulle indtages. Det blev udnyttet til sit fulde (med resten af kbhs befolkning) nede ved broen med lidt sommerdrinks for lige at skabe den helt ægte sommerstemning. Et kort sekund overvejede vi at hoppe på den store båd og tage en tur med kanalrundfart, men turen var desværre lidt for lang til vi kunne nå tilbage i tide, så det aftalte vi at gøre en anden god gang.

catdailyx
Inde på Condesa var der godt gang i den, og maden var så lækker, men også liiidt stærk (jeg er SÅ dårlig til stærk mad, hah) Anyways, så skete der det sygeste! Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle skrive det her på bloggen, men det næsten for komisk til at lade vær. Så, here we go: Som I jo ved, så har jeg stadig bøjle på (læs mere om den her og her) og eftersom man ikke spiser med den, havde jeg selvfølgelig taget den af inden maden. Desværre havde jeg glemt min bøjleæske, så jeg havde derfor pakket den fint ind i min serviet, til stor morsomhed hos nogle af pigerne :-D Efter maden går jeg lige på toilettet, og da jeg kommer tilbage er maden ryddet væk. Vi skåler, griner og fortæller sjove jokes og midt i alle herlighederne kommer jeg i tanke om jeg da lige skal huske at tage min bøjle på igen. MEN HVOR FUCK ER BØJLEN? Vi kigger allesammen rundt på hinanden og må konstatere at den har tjeneren da taget med sig for 10 min siden, da han ryddede bordet (!) Holy Moly en komisk krise jeg pludselig var kommet i, kan I nok forstå! Så mig hen til en ret sød (og overraskende forstående) tjener. Jeg fortæller hende min situation, og hun får sat en større eftersøgning i gang ude i køkkenet. Deres hoveder er helt nede i skraldespanden og jeg siger pænt og lidt flovt til dem, at jeg altså gerne selv vil lede efter den, hvis det er. Den ide får hun hurtigt viftet væk, for de har tydeligvis situation under kontrol, og ud kommer en anden sød tjener med min bøjle pakket fint ind fra tidligere. “Jeg har lige vasket den for dig” siger hun.. “EJ, tusinde tak skal du have”, får jeg fremstammet sådan OK akavet. Det skal lige siges jeg også selv lige måtte ud og skylle den på toilettet efterfølgende. haha! Og sådan gik det til at bøjlen min røg en tur i skralderen – og op igen… Jeg lagde lidt ekstra drikkepenge til de søde tjenere den aften, og er helt sikker på de har fået sig et godt grin efterfølgende ;-)

10 TING DU NOK IKKE VIDSTE OM MIG..

IMG_7282

Håber I alle har haft en skøn 1.april og ikke er hoppet på for mange fjollede narrestreger. Dagens indlæg er af en lidt anden kaliber end den I kender herinde, for jeg har nemlig valgt at give ordet til min bedste veninde Katrine – (ja, det er hende der optræder ret ofte på min snapchat) Hun har lavet en såkaldt liste med ting hun mener I ikke ved om mig. Please tag lige indlægget med et gran salt ikke, haha – syntes altså ikke tingene er slemme som hun fremstiller dem som ;-) Anyway, here we go:

10 ting du ikke vidste om Cathrine

Cathrine og jeg mødte hinanden i vores ”kejtede-periode” hvor foundation-forbruget var på sit højeste niveau og hvor selvbruneren vi brugte var den mørkeste tone man kunne få på markedet. Vi har været venner i 10 år og det fejrer jeg ved, at fortælle Jer 10 ting I ikke vidste om min bedste veninde Cathrine.

1. Cathrine er kræsen. Det er vi vel egentlig begge to, men Cathrine tager kræsenhed til et helt nyt niveau. Hun er ikke typen man sådan lige får overtalt til at prøve noget nyt. Retter hun ikke synes lyder lækre vil hun ganske enkelt ikke prøve. Hvilket limiterer madudvalget til vores månedlige pigemiddage.

Udover at være kræsen har hun et had til løg. Tanken om løg giver hende myrekryb. Bliver det ved en fejl serveret for hende, bruge hun så lang tid på at fjerne løg fra maden at retten bliver kold.

2. Hendes yndlings slik er Truxa-stænger.

3. Geordie Shore, Jersey Shore, Undercover-boss og ja faktisk ALLE serier på TLC er hende “guilty pleasure”. Det er ikke noget hun kan lide at indrømme, specielt ikke overfor kæresten. Da hans kommentar ofte er ” Du bliver dum af at se de programmer” Men er hun alene hjemme, udnytter hun tiden og ser alle hendes yndlingsprogrammer.

4. Man siger at kvinder kan multitaske. Dette er specielt ikke tilfældet for Cathrine. Man kan have en telefon samtale med hende der pludselig kan blive helt stille, da hun lige skal koge vand til te.
Er man sammen med hende er det bedst at få hende til at lægge telefonen væk, for hvis hun får hang til Instagram, kan man ende med at sidde i stilhed i meget lang tid.

5. Siden jeg har kendt hende, har glattejernet været en stor del af hendes liv. Hun har altid det nyeste og smarteste glattejern på markedet. Hårolier og plejeprodukter til håret er heller ikke noget hun spare på. Håret skal være HELT glat inden hun skal nogle steder.

6. Nu hvor vi er i gang med plejeprodukterne, kan vi ligså godt snakke om kommoden. Kommoden hvor Cathrine opbevarer 160 skønhedsprodukter, der har funktioner jeg slet ikke kender til. Hun går meget op i at pleje sig selv og har cremer, serummer og olier til storset alt. #BLOGGERLIFE

7. Hun kan ikke lide katte !

8. Cathrine er en rigtigt sjov og glad pige som griner rigtigt meget, hvilket er skønt. Men Cathrine er udstyret med det mest højlydte og skingre grin. Er man på café eller lignende med hende, kan du forvente en hel masse hoveder der vender sig for at finde ud af hvad det var for en lyd. Det rigtigt svært at beskrive lyden, men forestil dig den lyd en gris laver når den er bange, og så forestil dig at grisen råber ”HAH” i det toneleg, for det er faktisk det eneste der bliver sagt, resten af grinet er ”silent laugh” med mavekrampe.

9.Hendes yndlings film er Bridget Jones, hun har set den så mange gange og kan alle replikkerne og griner altid af de samme sjove scener i filmen

10. Online shopping er blevet noget af en dyr hobby for Cathrine. Er et stykke tøj hun ”craver” udsolgt, er Cathrine online hver dag efterfølgende i håb om at den vil komme ‘back in stock’ så hun kan købe det.

MIT INVISALIGN FORLØB – NY UPDATE

LETS TALK ABOUT TEETH Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave en lille video til jer, hvor jeg snakker løst og fast om mit Invisalign forløb. Jeg har aldrig prøvet det her med videoer før, så strukturen i videoen er måske lidt rodet, men jeg håber at nogle af jer derude som overvejer denne behandling, kan bruge videoen til noget. Jeg snakker på et tidspunkt i videoen om at jeg gerne vil vise nogle før og efter billeder, men jeg kunne ikke liiiige få dem til at poppe op inde i videoen, men til gengæld kommer der nogle (grumme) før-billeder til slut i videoen, således I kan se den forandring jeg allerede har været igennem. Som I nok kan se, så var mine tænder i undermunden virkelig slemme, og I kan nok forstå at jeg er SÅ utrolig taknemmelig for jeg allerede nu, efter kun fire måneder, kan se en ret utrolig forskel.

Jeg har været så heldig at få skinnerne sponsoreret af Implantatklinik København, men alle udtryk og holdninger i mit indlæg er mine egne.

Older posts