Tips til den hyppige hårvask

Vil du gerne passe ekstra godt på din hårpragt? Så skal du først og fremmest tænke over, hvordan du vasker dit hår. Hårvask er selvfølgelig nødvendig for at slippe af med skidt og fedt fra hovedebunden, men det er også noget, som slider en del på håret. Hyppig hårvask kan få håret til at miste dets naturlige glans, da nogle hårprodukter stripper håret for de naturlige olier og får det til at se trist og livløst ud. Derfor har vi her samlet nogle gode tips til dig, som gerne vil bibeholde dit smukke hår, selv efter hyppig hårvask.
Vælg den rigtige shampoo og balsam
Mange typer af shampoo og balsam indeholder unaturlige kemikalier, som udtørrer håret og hovedbunden efter hårvask. Sørg for at vælge naturlige produkter til dit hår i stedet. Hår elsker naturlige olier og nærende vitaminer, som findes i naturlige og økologiske hårprodukter. Vælg en naturlig shampoo og balsam der er fri for SLS. Denne er beroligende for hovedbunden og lindrer kløe fra første vask. Hvis du døjer med sart hovedbund eller måske har fint og tyndt hår, så er en naturlig shampoo med økologiske og plantebaserede ingredienser det bedste valg, for at undgå tørt hår og en irriteret hovedbund.
Påfør dine produkter i den rigtige rækkefølge
Shampoo, balsam og hvad så? Hvornår er sidste gang, at du har tænkt over, hvordan du påfører dine hårprodukter? Nye studier viser at det har en stor betydning, hvilke produkter, som du afslutter hårvasken med, for at få de bedste resultater. Hvis du bruger hårkur i badet, så skal denne faktisk påføres lige efter din shampoo, og så skal du ende brusebadet med en omgang balsam. Shampooen er nemlig med til at åbne dine hårstrå, så hårkuren kan træne ind og nære håret. Balsammen derimod lukker dine hårstrå igen og hjælper til at beskytte håret, når det bliver tørt.
Tænk over hvordan du påfører din shampoo
Undlad at bruge fingerspidserne eller neglene til at “kradse” shampooen ind i hovedbunden – selvom det måske føles rart! Påfør produktet nænsomt og i cirkulære bevægelser i hovedbunden og ned af hårstråene, men undlad at putte shampoo i spidserne af dit hår. Dine hårspidser er ofte dem, som tørrer ud og spalter, hvis de dagligt får en ordentlig omgang med shampoo. Sørg hellere for at holde 5-10 cm. af dine hårspidser frie for shampoo, og giv dem noget kærlighed med en hårkur eller balsam i stedet for.