Guide til vinduespudsning i lejligheder

Guide til vinduespudsning i lejligheder

Dette indhold er sponsoreret.

Bor du i en etageejendom, og er vinduerne ved at blive pinligt beskidte, fordi opgaven med vinduespudsning virker uoverkommelig? Det er der nok mange, der kender. For der er bare noget grænseoverskridende over at skulle pudse og polere et vindue, der ligger mange meter over jorden.

Heldigvis er der hjælp at hente. Du behøver nemlig ikke hænge halvt ud ad vinduet og sætte liv og lemmer på spil for at kunne glæde dig over rene ruder. Her får du tre gode og sikre metoder til at pudse lejlighedens vinduer.

  1. Brug en teleskopstang
    Bor du højt oppe, så kan du med fordel anskaffe dig en teleskopstang til vinduespudsningen. Du kan få teleskopstænger i mange forskellige størrelser og kvaliteter. De findes i længder lige fra et par meter og helt op til 11 meter. For enden af stangen sætter du en passende børste, der kan klare pudseopgaven på dit vindue.

Faktisk er teleskopstænger ofte også det foretrukne udstyr for den professionelle vinduespudser, fordi det både er en nem, sikker og god løsning til pudsning af de højest placerede vinduer.
En teleskopstang kan endda kobles til vand, så en passende mængde rent vand løber ud af børsten, mens du pudser. Så er du altså bare klar til at pudse vinduer lige så godt som den professionelle!

  1. Sæt dig med ryggen til vinduet
    Hvis du hellere vil forsøge dig med en mere traditionel vinduespudsning inde fra lejligheden, så kan du forsøge dig med denne særlige metode:

Sæt dig op i vindueskarmen, åbn det vindue, du skal pudse, og sæt dig med ryggen til det. Brug så en tør hånd til at holde rigtig godt fast i vindueskarmen, imens du med den anden hånd pudser vinduet. Det er vigtigt, at du sørger for at holde så meget som muligt atfkroppen indenfor, så du ikke mister balancen!

Hvis du vælger denne metode, så skal du også anskaffe dig en rigtig god skraber og en blød svamp i god kvalitet. Du kan købe færdigblandet vinduesrens til at skrubbe ruderne med, men du kan også lave din egen hjemmelavede blanding med bare vand, opvaskemiddel og salmiakspiritus.

  1. Hyr en vinduespudser

En professionel vinduespudser kan også være et godt valg til pudsning af vinduer i en etageejendom. Du slipper for selv at udføre det hårde arbejde, og du er samtidig sikker på et godt og pletfrit resultat! En vinduespudser behøver ikke at koste en bondegård, så ring rundt til de lokale vinduespudsere og få et godt tilbud.

Uanset hvilken metode du vælger, så håber vi, at du bliver glad for resultatet! Og husk – vinduer skal pudses jævnligt og faktisk helst tre gange om året for at skidt og snavs ikke sætter sig uhjælpeligt fast.